Løb som de bedste

Løb som de bedste

Træn teknikken og kom fremad

OM KLUBBEN FORSIDE TRÆNING KVINDERNE GALLERI

Øvelser til koordinationstræning

TekniktræningPosted by fremad Sun, March 15, 2009 21:28:07

1) Jog med små skridt og ved hver tredje skridt kommer der et halvhøjt knæløft. Altså skridt-skridt-skridt-knæløft på højre og skridt-skridt-skridt knæløft på venste. Husk at lande i løbepositur, altså på forfoden. Lav øvelsen så hurtigt som muligt for at træne kadensen. Fart kommer ikke kun af længere skridt, men i lige så høj grad af hurtige afsæt, så bærer fremad. Fortsæt et minut og hold så pause.

Formål: At træne kadence og fodafvikling

2) Lav gadedrengehop gerne op af en bakke. Øvelsen træner afsættet på forfoden

3) Løb frem mod et punkt mens man skiftevis har to knæløft og så to spark bagi. På kommando drejer man 90 grader og løber nu sidelæns hen mod punktet. Fortsæt med to knæløft og to spark bagi. Drej så 90 grader igen og du har nu ryggen mod punktet. Fortsæt stadig hen mod punktet. To knæløft og to spark bagi. Drej 90 grader igen og du er tilbage ved udgangspunktet. (sæt tempo på øvelsen)

Formål: At træne kadence og fodafvikling. Vigtigt hold løbeposituren. Altså sparkene bagi skal være løft af hælen op mod halebenet.