Løb som de bedste

Løb som de bedste

Træn teknikken og kom fremad

OM KLUBBEN FORSIDE TRÆNING KVINDERNE GALLERI

Benene er et hjul

TekniktræningPosted by Kåre Kildall Rysgaard Sat, July 18, 2009 20:45:09

Billedet, der bruges til at vise Pose Method of Running, er en mand, der løber i to cirkler. Det er ikke tilfældigt. Hjulet er kraftfuldt og giver fart. Benene skal gerne fungere som en slags hjul, så man optimalt oplever, at bevægelsen glider rundt, rundt og rundt. Det giver bedre drive og fart at lave en rund kontirnuerlig bevægelse end at afslutte bevægelsen, lave en ny bevægelse og afslutte igen.

Og hvad er så bevægelserne i Pose Method of Running?

1) Først og fremmest finder du løbeposituren

2) Når foden rammer jorden, sker det lige under kroppen. PRÆCIST. Lige under centeret og i lige linje under halebenet. Lander foden for langt fremme vil kroppen først bremse og så sætte af. Det koster energi og bremser bevægelsen.

3) Land på forfoden.

(Hvis du løber i bare tæer, ville du aldrig drømme om at sætte hælen i først på en asfaltvej. Det vil gøre alt for ondt. Den naturlige løbestil er altså forfodslanding, men pas på og gå langsomt frem med at lægge om til forfodslanding, så kroppen vender sig til den nye belastning. Land ikke for langt fremme på forfoden ved tæerne og sæt ikke straks af med fuld kraft. Det vil give kraftig belastning på akillessenen og risiko for skader). For at få en fornemmelse for, hvor du præcist skal lande på foden, så kan du stille dig normalt. Løft nu hælen fra jorden nogle få milimeter. Når hælen er løftet, kan du mærke, hvor du skal ramme jorden. Forfodslandingen vil komme af sig selv, når du tillader det frie fald.

4) Brug så kort tid som muligt på fodafvikling. Foden skal røre jorden så kort tid som muligt, som var det en varm kogeplade. Fodafviklingen skal være let, nærmest svævende. Tramp og langsom fodafvikling koster tid.

(Løbeguroen Jack Daniels skriver i Running Formular, at eliteløbere tager mindst 180 skridt per minut)

5) Når forfoden rammer jorden vil den lidt skrå løbepositur betyde, at kroppen begynder at falde fremover. Træk anklen hurtigt opad fra jorden, så den kommer tæt på halebenet. Ankelen skal nærmest trækkes en anelse fremad, og foden løftes. Hvor højt ankelen og foden løftes afhænger af fart. Pas på med at løfte foden unødvendigt højt. Vær doven og løft foden kun det, der lige er brug for.

(når ankelen trækkes opad, vil knæet samtidig bøje fremover, og du skulle gerne være tilbage i løbeposituren. Studer billedet med løbepositur for at se, hvilken vinkel og hvor højt ankelen skal trækkes opad)

6) Slip det bøjede ben! Brug ingen kræfter på at få benet ned på jorden igen, men lad tyngekræften gøre arbejdet. Når du slapper helt af i musklerne, vil det løftede ben falde lynhurtigt til jorden lige under dig, og et nyt skridt er i gang.

Se gerne hele videoen på dette link, der fint beskriver elementerne i Pose Method Running