Løb som de bedste

Løb som de bedste

Træn teknikken og kom fremad

OM KLUBBEN FORSIDE TRÆNING KVINDERNE GALLERI

Bælte hjælper med løbestilen

TekniktræningPosted by Kåre Kildall Rysgaard Thu, September 09, 2010 16:45:42

Nu er der hjælp til alle fremadløbere, som egentligt gerne vil forbedre løbestilen. Men hvordan er det lige man gør? Og hvad med alle de øvelser i Pose Method? Klubben har købt tre løbebælter med elastikker, som guider kroppen til at finde den rigtige løbestil.

De fungerer på den måde, at der går en elastik ned fra bæltet til anklen, som så hurtigt hiver foden op. Jeg har nu testet bæltet hver dag i to uger, og det fungerer forbløffende godt. Fordelene er som følger.

1) I Pose Method of Running vil du gerne meget hurtigt trække fødderne op i en lige linje mod halebennet lige efter landingen. Elastikken hjælper med at få denne bevægelse.

2) Du vil gerne have en kadence på 180 skridt per minut (med begge ben). En hurtig kadence bevirker, at du bruger mindre energi på at hoppe op og ned, når du løber. Løbebæltet styrker, at du hurtigt trækker benet op og skifter vægt fra ben til ben til ben.

3) Du vil også gerne lande mere på forfoden (men ikke tæerne). Målet er at cutte alle bremsebevægelser væk - og landing på hælen er en bremsebevægelse. Hællanding skal undgås. Med bæltet på er det svært ikke at lande på forfoden.

Se en demonstration på denne video

Gode råd om brug af bæltet

1) Løb tre-fem minutter med bæltet på (brug evt den grønne elastik). Derefter løber du uden bæltet, men prøver at lave samme bevælgelser, som da du havde bæltet på. Skift hyppigt mellem bæltet og almindeligt løb, så den nye løbestil bliver mere naturlig.

2) Hvis du ikke er vant til at bruge forfodslandinger, så start meget forsigtigt ud. Max fem minutters brug af bælte på hver tur. Lav en forsigtig plan, hvor du gradvist øger den tid, som du vil forsøge dig med den nye løbestil.

3) Inden du går i gang så læs tekniksiden på Aarhus Fremad, så du kender principperne bag Pose Method of Running. Læs også gerne i informationshæftet, som følger med bælterne (og specielt den side, som handler om fejl i Pose Method of Running). Pas på ikke at indlære nogle skæve bevægelsesmønstre og tal med Kåre på 42320603, hvis du mærker ømhed. Det kan give skader, hvis man vil ændre løbestilen for hurtigt. Men gør man det kontrolleret, er der uhyre mange sekunder at vinde per kilometer.

Elastikken kan lånes en måned ad gangen ved at ringe til Kåre på tlf. 4232 0603.

KØB: Ønsker du din egen elastik så se mere på dette link eller søg på amazon eller lignende. Bæltet hedder EZrunbelt

NY HJEMMESIDE:

Aarhus Fremad har fået ny hjemmeside med masser af gode løberåd og guides til løbestil, teknik mm. Se denne side